tirsdag den 7. august 2012

Verdens ende...

Ja, der var vi i går. Godt nok påstår min mor, at hun har været ved verdens ende i Portugal og hvis verden har to ender passer det måske også?!

Vi besluttede at leje en bil, for rigtigt at kunne komme rundt. Vi kørte ud i det blå(grå) og Inga der som sagt er en ferm guide ledte os til Vestmanna, en relativt stor bygd med ca. 1200 indbyggere. Vi var kort i Vestmanna, hvor vi spiste og orienterede os omkring de fantastiske sejlturer de har (som jeg skal på med min mor og stedfar om tre uger).









Her er mange fine får, men det her er ekstra fint!


Vi kørte videre til den aller sidste bygd på "min" ø (ja eller den aller sidste i verden, sådan ser det ihvertfald ud!). Bygden hedder Tjørnuvík og der bor 71 mennesker.
Vejene dertil er så smalle at der kun kan køre en bil (eller to smart cars med tossede færinger bag rettet ;) ), der er derfor holdepladser hver 50-100 meter, så kan man pænt holde der og vente.
På vejen der ud var vi kun turister på vejen og vi kørte ca. 20 km i timen og stoppede jævnligt, så vi kunne se en masse og tage billeder :D





Det er helt specielt at komme til sådan et sted. Der er kun få huse og så er der en lille fin kirke og så lige et offentligt toilet, haha..

Fra Tjørnuvík er der udsigt til kæmpen og kællingen, to "små" klippestykker der står uden for en stor klippe, sagn siger at de ville trække Færøerne over til Island, men at de så blev forstenet og står der endnu.





Vi var i øvrigt forbi mit kommende praktiksted i dag, dejlig stort sted. Faktisk rigtig stort ift. de antal brugere der skulle være der! Det bliver spændende med det!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar